Regler
Indhold på denne side;
- Karakter, tjek-ind/tjek-ud og XP
- Penge, Livspoint og rustningspoint
- Kamp, død, genoplivning og skade
- Fairplay-regler
- Alkohol- og rygepolitik
Karakter, tjek-ind/tjek-ud og XP
- Alle spillere skal have et karakterark. Dette er altså ikke længere en valgfri mulighed, men en betingelse for at kunne spille. Arket laves ved at tage kontakt til AG ([email protected] eller på messenger), og få oprettet et ark med sin mail (læs mere under "Karakterark").
- Alle spillere i foreningen får tildelt et spiller-nummer der følger deres karakterer, så det er nemt at slå op i et arkiv. Man kan altså godt have mere end én karakter på det samme spiller-nummer, men kun én af dem kan være aktiv ad gangen og kun én af dem kan modtage XP for den igangværende spilgang.
- Alle spillere der kommer til en spilgang, skal selv sørge for at tjekke deres karakter ind inden briefing. Gør man ikke det vil karakteren per definition være inaktiv og man vil derved ikke modtage XP for spilgangen og man kan i princippet ikke bruge sine evner. Der er tjek-ind fra 08.45 – 09.45.
- På samme måde skal alle spillere selv sørge for at tjekke deres karakterer ud efter spil (det vil sige penge og eventuelle spil-genstande).
- Alle nye karakterer starter med 15 XP og tildeles 2 XP pr. spilgang som vi kender det. Forskellen er at XP nu tildeles ved tjek-ind
- Køb af evner og opdatering af karakterark foregår primært i tjek-ind og tjek-ud, og ellers ordner man det hjemme fra.
- Som noget helt nyt vil der nu også kunne tilkøbes mere XP imens spillet kører. Dette er naturligvis for at give penge en reel værdi og for at give spillerne noget at spare op til og bruge pengene på. Priser for XP vil være således:
- 1XP = 3 Guld dragoner
Penge, Livspoint og rustningspoint
Penge (bank)
Spillets og derved Ucronias officielle møntfod, er Farriser --
Møntfoden består af kobbermønter, sølvmønter og guldmønter.
Guldmønterne kalder vi dragoner
Sølvmønterne kalder vi leoner
Kobbermønterne kalder vi arner
Der går 10 kobbermønter på en sølvmønt, og der går 10 sølvmønter på en guldmønt.
LP
Vi fastholder LP som vi kender det, altså vil LP fortsat være flydende, da det er lettere at arbejde med i kampene og lettere for spillerne at holde styr på.
RP
Rustningspoint tildeles altid med afsæt i det panser spilleren har på torso. Det er muligt at ”stacke” flere pansertyper og f.eks. kombinere en slagkofte med en ringbrynje. Betingelsen er dog at det samlede antal LP og RP ikke overstiger 14, da det ellers bliver for OP. Eksemplet kunne være en ork-kriger, iført slagkofte, ringbrynje og pladerustning på hele kroppen. Hans samlede LP/RP vil være 18, hvis han ”stacker” og hvis man så booster med evner osv. Er vi pludselig over 20 LP/RP og det er simpelthen for voldsomt.
Metal rustning på lemmer giver 2 RP per sæt.

- Når man tjekker ud til et scenarie vil ens pengebeholdning blive skrevet ned i bankbogen under ens spiller-nummer og karakter.
- Næsten gang man tjekker ind skal man som minimum have udbetalt 50% af ens pengebeholdning.
- Man kan godt vælge at få mere med sig, men ikke mindre. På den måde kan man have en opsparing IG, sådan at man eksempelvis ikke mister alt, når man bliver røvet.
- Man kan også komme til banken i løbet af spillet, hvis der er en bankarbejder til stede.
LP
Vi fastholder LP som vi kender det, altså vil LP fortsat være flydende, da det er lettere at arbejde med i kampene og lettere for spillerne at holde styr på.
- Mennesker og Elver racerne = 4 LP
- Nisser = 2 LP
- Dværge, jætter og trolde = 5 LP
- Halvracer og selvopfundne = Tildeles LP af AG baseret på kostume, baggrund osv.
RP
Rustningspoint tildeles altid med afsæt i det panser spilleren har på torso. Det er muligt at ”stacke” flere pansertyper og f.eks. kombinere en slagkofte med en ringbrynje. Betingelsen er dog at det samlede antal LP og RP ikke overstiger 14, da det ellers bliver for OP. Eksemplet kunne være en ork-kriger, iført slagkofte, ringbrynje og pladerustning på hele kroppen. Hans samlede LP/RP vil være 18, hvis han ”stacker” og hvis man så booster med evner osv. Er vi pludselig over 20 LP/RP og det er simpelthen for voldsomt.
- Slagkofte = 1 RP
- Læder = 2 RP
- Ringbrynje = 3 RP
- Pladerustning = 4 RP
- Øvrige panserdele. Hjelm, arm- og benskinner:
Metal rustning på lemmer giver 2 RP per sæt.
Kamp, død, genoplivning og skade
Der gælder de samme sikkerhedsregler for kamp som der alle dage har gjort.
- Ingen slag mod hoved eller skridt.
- Man slår ikke hårdere end man ønsker at blive slået.
- Man stikker kun med Calimacil våben og altid kun mod rustning.
- Sikkerhedsafstand på krudtvåben er 2 meter i alle retninger.
- Buer / armbrøster må maks. trække 25Lb og ved en fuldtrækning er sikkerhedsafstanden 5 meter.
- Når man falder ned på 0 HP skal man blive liggende indtil al kamp er færdigt, inden for det område man er i. Fra du falder har du 5 minutter hvor andre spillere kan nå at redde dig. Blir du reddet, hurra, reglerne for de egenskaber der blir brugt gælder. BLIVER du IKKE reddet, skal du finde Døden, som vil hjælpe dig med at finde ud af hvor lang tid at du er DØD, dette kan være alt mellem 2 til 12 minutter, herefter vender du tilbage til hvor du faldt hvorpå du kan vende tilbage til spillet og være såret. Når du falder anden gang, kan du ikke reddes af andre spillere, men skal stadig ligge til kampen er over. Herefter tager du til Døden igen, hvorpå at du vil få at vide om du kommer til Valhalla/Himlen eller Hel/Helved. Du kan stadig nå at reddes hvis dine venner tager på et eventyr til enten Hel eller Valhalla for at få dig tilbage, dette kan ske til scenariet du dør i, og HVIS du ikke blir reddet, så er Karakteren død, Permanent.
- En genoplivning kan maksimalt tilføre fuld LP og påvirker altså ikke RP.
- Lægges der kun en forbinding på det mulige sår vil man kun regenerere 1LP pr. tiende minut (10min.) (!! Forbindingen skal lægges af en som har evnen "Førstehjælp" og eller tilsvarende lægeevner). Hjælpes man yderligere af en læge eller med anden helbredelse kan det gå hurtigere.
- Når man får hjælp/bliver helbredt vil man være omtåget og som minimum ikke kunne huske de sidste 2 minutter før man døde.
- Har man været på 0 LP og er blevet helbredt, skal man altså stadig en tur forbi en smed for at rulle med terningen.
- Skadereglerne:
- Køller og stave = 1 SKD
- Alle blankvåben, uanset størrelse = 1 SKD
- Buer / armbrøster = 3 SKD
- Magi = 0-3 SKD / anden effekt (lyt til magikeren eller AG)
Fairplay-regler
- Vi har alle sammen pligt til at hjælpe hinanden med at overholde reglerne, men vi har også pligt til at huske på at uanset hvor meget vi lader os rive med, så er det bare noget vi leger. Hvis der skulle opstå tvivl eller uenighed om et eller andet, så lad være med at afbryde en scene eller en kamp for at diskutere reglerne. Træk den pågældende til side bagefter og hent evt. en arrangør. Lad være med et ødelægge det for alle de andre, fordi du er blevet jogget over tæerne. Det er slet ikke sikkert at vedkomne gjorde det med vilje eller for at genere dig.
- Reglerne er til for at skabe nogle gode rammer for alle at spille i. Hvis du opdager et ”hul” i reglerne, så gør AG opmærksom på det så det kan blive rettet, i stedet for at udnytte det.
- Hvis der opstår reel skade under f.eks. en kamp, så stop kampen og hjælp din medspiller.
- Hvis du opdager at nogen bryder reglerne eller sabotere spillet med vilje, så tag fat i en arrangør i stedet for at tage diskussionen selv, så vi kan få det stoppet.
- I kampens hede kan det ind i mellem være svært at holde styr på både LP, RP, skade og lign. På samme tid. Hvis folk ikke ”tager deres hits” eller spiller på at de bliver skadet, så lad være med at antage at de gør det i ond vilje med det samme. Sig det til dem efter kampen, eller tag fat i en arrangør, så vi kan gøre noget ved det i stedet for at gå og mugge over det.
- Arrangører er også bare mennesker og vi har også et liv at passe udenfor foreningen. Konstruktiv kritik er altid velkomment, men brok og beklagelser gider vi ikke høre på.
Alkohol- og rygepolitik
Alkohol og euforiserende stoffer:
Alkohol og euforiserende stoffer, vil vi IKKE se til vores scenarier OVERHOVEDET!
Hverken under opsætning, spil eller oprydning er spiritus eller stoffer tilladt, heller ikke selvom der ingen mindreårige er.
Indtagelse eller det at møde op i påvirket tilstand medfører øjeblikkelig bortvisning.
Rygning:
Rygning er IKKE tilladt på spilområdet! Har du i løbet af spillet behovet for at ryge en smøg, skal du derfor gå væk fra spilområdet først.
- Der henvises evt. til parkeringspladsen.
Der er dog én undtagelse; lang-piber er tilladt i selve spillet, såfremt det giver mening for din karakter at benytte en.
- Denne form for rygning, bedes dog holdes til et minimum og skal øjeblikkeligt stoppes hvis anmodet derom!
Dette er fordi der spilles med børn, og netop børn har meget let ved at blive påvirket, hvis de ser en stor stærk ork stå og ryge en smøg.
Eventuelle skodder må ikke efterlades i skoven!
- Tak for jeres forståelse! :)