Politik
Settingen, politisk
Hele settingen er bygget op til at skulle understøtte konflikt spil og det vil være umuligt ikke at blive filtret ind i et eller andet, på en eller anden måde, på et eller andet tidspunkt. Måden det kommer til at foregå på er således:
Sådan som det fungerer i vores setting laves der nemlig kun grupperinger, som man kan vælge at tilslutte sig, og på den måde deltage i magtkampen i Ucronia. Men man kan også vælge at være fraktionsløs - men er det smart ikke at have nogen til at dække sin ryg? Det må man jo finde ud af i spillet..
Hvordan laver man så en gruppering i jeres setting?
Fraktionerne er fordelt på provinserne således:
- I Stormheim findes 3 politiske overbevisninger, som vil være grundlag til uenigheder blandt folket og ensarte grupperinger på deres meninger. Der findes ingen regler om, hvad man kan og ikke kan tilhøre af de politiske overbevisninger. I provinserne der ikke er Ucronia har det lykkedes magter fra henholdsvis separatisterne og loyalisterne at gøre krav på dele og dermed gøre det fuldstændigt rødt eller hvidt.
Sådan som det fungerer i vores setting laves der nemlig kun grupperinger, som man kan vælge at tilslutte sig, og på den måde deltage i magtkampen i Ucronia. Men man kan også vælge at være fraktionsløs - men er det smart ikke at have nogen til at dække sin ryg? Det må man jo finde ud af i spillet..
Hvordan laver man så en gruppering i jeres setting?
- Som det første vælger finder man nogen at danne gruppen med ;)
- Så finder man på et navn til grupperingen - det kunne være "Hundene"
- Dernæst kigger man på beskrivelserne af de tre typer af politiske overbevisninger, og vælger herefter hvilken af dem ens gruppering minder mest om - hvis nu gruppen "Hundene" synes de minder mest om anarkister vil de beskrives: Hundene (anarkister).
- Slutteligt skriver alle fra grupperingen navnet og den politiske overbevisning på deres karakterark.
Fraktionerne er fordelt på provinserne således:
- Gojir og Hordafjell tilhøre Loyalisterne og kæmper for et hensynsløst, militærdiktatur i Stormheim.
- Valduin og Sortmarsken tilhører Separatisterne og kæmper for et frit, lige og demokratisk Stormheim.
- Ucronia har ingen konstitueret leder og er derved en uafhængig stat. Hvis en spiller/gruppering tager magten i Larnvick, vil Ucronia støtte den fraktion som spilleren tilhører, indtil der sker et nyt kup og en ny fraktion kommer til magten. Hvis spilleren f.eks. er Loyalist vil Larnvick/Ucronia modtage AG/NPC støtte fra kong Draegan eller Svend Jernsvin, f.eks. i form af mandskab, penge, ressourcer des lige. Tilhører spilleren separatisterne vil de på samme måde modtage støtte fra Amrynn Shavaris eller Zulmthu den vise.
De tre fraktioner
§ Separatisterne:
Separatisterne, generel beskrivelse Som separatist er man tilhænger af lov, orden og fredelig sameksistens blandt alle racer i hele Stormheim. Den bedste måde at opnå dette, er naturligvis igennem regler, forordninger, dekreter, love og påbud ud fra tesen om at ”med lov, skal man land bygge”. De mange separatistiske regler, kan for det utrænede og uciviliserede sind virke uoverskuelige, men reglerne er der for at sikre almenvældets bedste og en fair og lige behandling af alle borgere. Separatisterne mener at et stærkt samfund opnås igennem et stærkt fællesskab, hvor alle er lige for loven og retfærdigheden altid sker fyldest. Et samfund hvor kriminalitet straffes hårdt igennem retssager og der slås hårdt ned på urostiftere. Fraktionsfarven er rød. Syn på andre racer For en separatist handler det ikke så meget om hvem eller hvad du er, men mere om hvorvidt du overholder de love og regler som er blevet vedtaget. Hos separatisterne er der så at sige plads til alle, så længe man holder sig inden for lovens rammer. De som ikke holder sig indenfor disse rammer og/eller nægter at indordne sig og bidrage til det civiliserede samfund, bliver sædvanligvis anset som uciviliserede barbarer og brutale vildmænd og er ofte blevet fængslet for dette. |
Politik og styreform
Separatisterne har i bund og grund et folkestyre, men deres store tillid til deres politiske autoriteter, har med tiden udviklet sig til et repræsentativt demokrati. Dette kommer til udtryk i det de kalder ”magtens tredeling”, hvor der opstilles et råd bestående af en politisk repræsentant, en religiøs repræsentant og en militær repræsentant, der alle er folkevalgte. Rådet har autoritet til at vedtage love og træffe beslutninger, men folket kan kræve en afstemning hvis de vurderer en lov uretfærdig eller forkert.
Religion og spiritualitet
Det er tradition at man som separatist optager den samme religion som sin rådsrepræsentant, hvilket betyder at der har været en stor udskiftning i religionerne igennem tiderne. Separatisterne mener at dette beviser deres ideologis uovertrufne evne til at tilpasse sig og inkluderer alle. Separatisterne har i bund og grund religionsfrihed, men der ses sædvanligvis med udskammende øjne på de der bryder med de gamle traditioner.
Rolle i konflikten
Den separatistiske ideologi er født ud af modstandskampen mod inkvisitionen og loyalismen, hvilket er årsagen til at de nærer et flammende had til loyalisterne og er begyndt at se lige sådan på anarkisterne. Onde tunger vil sige at separatisterne er blevet til det de selv har søgt at bekæmpe, nemlig et hensyns- og skånselsløst ”flertals-diktatur”, der undertrykker alle der ikke er som dem selv. Separatisterne selv siger, at det er prisen for at bringe fred, frihed og folkestyre til hele riget og at være imod denne udvikling er det samme som at stå med loyalisterne, hvilket i deres øjne er landsforræderi.
Separatisterne har i bund og grund et folkestyre, men deres store tillid til deres politiske autoriteter, har med tiden udviklet sig til et repræsentativt demokrati. Dette kommer til udtryk i det de kalder ”magtens tredeling”, hvor der opstilles et råd bestående af en politisk repræsentant, en religiøs repræsentant og en militær repræsentant, der alle er folkevalgte. Rådet har autoritet til at vedtage love og træffe beslutninger, men folket kan kræve en afstemning hvis de vurderer en lov uretfærdig eller forkert.
Religion og spiritualitet
Det er tradition at man som separatist optager den samme religion som sin rådsrepræsentant, hvilket betyder at der har været en stor udskiftning i religionerne igennem tiderne. Separatisterne mener at dette beviser deres ideologis uovertrufne evne til at tilpasse sig og inkluderer alle. Separatisterne har i bund og grund religionsfrihed, men der ses sædvanligvis med udskammende øjne på de der bryder med de gamle traditioner.
Rolle i konflikten
Den separatistiske ideologi er født ud af modstandskampen mod inkvisitionen og loyalismen, hvilket er årsagen til at de nærer et flammende had til loyalisterne og er begyndt at se lige sådan på anarkisterne. Onde tunger vil sige at separatisterne er blevet til det de selv har søgt at bekæmpe, nemlig et hensyns- og skånselsløst ”flertals-diktatur”, der undertrykker alle der ikke er som dem selv. Separatisterne selv siger, at det er prisen for at bringe fred, frihed og folkestyre til hele riget og at være imod denne udvikling er det samme som at stå med loyalisterne, hvilket i deres øjne er landsforræderi.
§ Anarkisterne:
Som anarkist er man tilhænger af personlig frihed, lighed og ligestilling for alle racer. Som anarkist mener man at ”enhver er sin egen lykkes smed” og at man som borger selv ved hvad der er bedst for én selv. Man er derfor selv nødt til at gøre noget, hvis man gerne vil have ændringer i sit liv. For det utrænede og uciviliserede øje, kan anarkisternes levevis synes at være kaotisk og formålsløs, men ser man nærmere efter vil man se et samfund i trivsel, med et fællesskab der rummer individet. Et samfund hvor en skovl er en skovl, hvor retfærdighed og straf udmåles efter ugerningen og hvor enhver borger har en stemme. Et samfund hvor ingen har mere at sige end andre. Fraktionsfarven er lilla. Syn på andre racer I sagens natur så dømmer anarkisterne ikke personer på baggrund af deres race, men nærmere på deres handlinger. Du er fri til at være den du er, på den måde du ønsker at være det på. Der er ligeledes heller ingen forventning om at du bidrager til fællesskabet, men vælger du ikke at gør det så står du per definition helt alene. Hos anarkisterne får man ikke noget fra gruppen, uden selv at komme med noget til gruppen. |
Politik og styreform
Anarkisterne har ikke nogen egentlig styreform eller politisk overbevisning som sådan, men grundet omstændighederne i borgerkrigen, er der som oftest udpeget en ”talsmand”, der på politiske møder taler borgernes sag når der er opnået enighed om en løsning. Som anarkist tror man på ”valg og konsekvens”, da man lever ud fra princippet om at du altid er 100% fri til at vælge hvad du vil, men du er ikke fri for konsekvenserne af dine valg. Der er altså ingen love der forbyder dig at stjæle, myrde og hærge løs, men du kan til gengæld forvente selvtægt fra offeret og kontant afregning for din ugerning. Et øje for et øje og en tand for en tand.
Religion og spiritualitet
Anarkisterne går ind for den totale religionsfrihed, så længe din religion ikke forsøger at undertvinge andre religioner eller undertrykker befolkningen og borgernes ret til selv at vælge. Mange anarkister har valgt at være ateister og dyrker derfor ikke en religion, mens andre finder sammen i små menigheder og dyrker den eller de guder de tror på.
Rolle i konflikten
Den anarkistiske ideologi er den nyeste af de 3 eksisterende ideologier, og er det direkte resultat af folkets flammende utilfredshed med de mange overgreb, folkemord og uretfærdigheder som loyalisterne og separatisternes magtkamp har ført med sig de sidste to årtier. Onde tunger vil kalde anarkisterne for oprørere, rebeller og terrorister med manglende fædrelandskærlighed og mange har beskyldt anarkisterne for højforræderi og at være en flok feje kujoner, fordi de ikke vil underlægge sig hverken den ene eller anden side. Omstændighederne har gjort at anarkisterne har grebet til våben, ifølge dem selv i selvforsvar, og de er nu den tredje part i konflikten.
Anarkisterne har ikke nogen egentlig styreform eller politisk overbevisning som sådan, men grundet omstændighederne i borgerkrigen, er der som oftest udpeget en ”talsmand”, der på politiske møder taler borgernes sag når der er opnået enighed om en løsning. Som anarkist tror man på ”valg og konsekvens”, da man lever ud fra princippet om at du altid er 100% fri til at vælge hvad du vil, men du er ikke fri for konsekvenserne af dine valg. Der er altså ingen love der forbyder dig at stjæle, myrde og hærge løs, men du kan til gengæld forvente selvtægt fra offeret og kontant afregning for din ugerning. Et øje for et øje og en tand for en tand.
Religion og spiritualitet
Anarkisterne går ind for den totale religionsfrihed, så længe din religion ikke forsøger at undertvinge andre religioner eller undertrykker befolkningen og borgernes ret til selv at vælge. Mange anarkister har valgt at være ateister og dyrker derfor ikke en religion, mens andre finder sammen i små menigheder og dyrker den eller de guder de tror på.
Rolle i konflikten
Den anarkistiske ideologi er den nyeste af de 3 eksisterende ideologier, og er det direkte resultat af folkets flammende utilfredshed med de mange overgreb, folkemord og uretfærdigheder som loyalisterne og separatisternes magtkamp har ført med sig de sidste to årtier. Onde tunger vil kalde anarkisterne for oprørere, rebeller og terrorister med manglende fædrelandskærlighed og mange har beskyldt anarkisterne for højforræderi og at være en flok feje kujoner, fordi de ikke vil underlægge sig hverken den ene eller anden side. Omstændighederne har gjort at anarkisterne har grebet til våben, ifølge dem selv i selvforsvar, og de er nu den tredje part i konflikten.
§ Loyalisterne:
Loyalisterne er meget autoritetstro og følger både kongen og kirkens dekreter meget nøje, da det i deres øjne er af største vigtighed at riget har en stærk og autoritær leder, med en gejstlighed der er lige så stærk i ånden. Loyalisterne ønsker et stærkt og samlet rige, hvor en retfærdig og stærk konge går forrest og leder folket imod storhed og velstand. Et samfund hvor alle borgere kender deres plads, behandles med retfærdighed under kongens lov og kirkens bud. Et samfund præget af fællesskab, sammenhold og samfundssind. Et samfund hvor alle gør deres pligt, før de kræver deres ret og hvor folket løfter i flok og står sammen. Fraktionsfarven er hvid / blå. Syn på andre racer Det er en generel misforståelse at loyalisterne kategorisk hader alle de ikke-menneskelige racer og magi i alle dets afskygninger. Faktisk kunne intet være fjernere fra sandheden. Loyalisterne mener at alle racer er velkomne under kongens og kirkens visdom og at magi bør reguleres igennem licenser fra magistratet, så det ikke kan anvendes til at begå onde gerninger mod borgerne i landet. De magikere og ikke-mennesker der er endt i fængsel eller er blevet dræbt, er enten separatisternes oprørsstyrker eller en del af komplottet mod kongen. |
Politik og styreform
Loyalisterne er tilhængere af feudalsamfundet som styreform og er generelt glade for autoriteter. Kongen har den øverste magt i riget, med kirken lige under ham og i alle rigets afkroge regerer de regionale magistrater som kongens forlængede arm og håndhæver hans dekreter. Nogen vil synes at loyalisterne er undertrykte og lever i et hensynsløst militærdiktatur, hvor kongen er enevældig og egenrådig, men loyalisterne selv mener at demokratiet bare forsinker processen og anarkiet laver kaos og uorden i verden, derfor sætter de deres lid til kongen og kirken.
Religion og spiritualitet
Langt de fleste loyalister er tilhængere af Darazoth Inan religionen, som er statsreligionen i Gojir-provinsen hvor loyalisterne oprindeligt kommer fra. Man har dog valgt fra kirkens side at tilbyde religionsfrihed for alle loyalistiske borgere der ikke kommer fra Gojir, for at fremme freden og friheden i hele Stormheim. Man ser dog gerne at folk konverterer og vender sig væk fra sine kætterske veje så man må se lyset.
Rolle i konflikten
Loyalisterne har ligget i krig om magten med separatisterne i næsten to årtier og nærer et flammende had til dem, da de mener at det var dem der stod bag attentatet på dronningen og derfor har startet hele konflikten. Loyalisterne ser generelt mildere på anarkisterne, men bryder sig ikke om deres vilde og kaotiske levevis og så gerne de vendte sig til kongen. Loyalisterne har historisk set altid haft den største militære magt igennem inkvisitionen, men de har haft problemer med at indtage Ucronia, hvorfor de taktisk har trukket sig tilbage og afventer mere gunstige forhold for et kraftfuldt angreb.
Loyalisterne er tilhængere af feudalsamfundet som styreform og er generelt glade for autoriteter. Kongen har den øverste magt i riget, med kirken lige under ham og i alle rigets afkroge regerer de regionale magistrater som kongens forlængede arm og håndhæver hans dekreter. Nogen vil synes at loyalisterne er undertrykte og lever i et hensynsløst militærdiktatur, hvor kongen er enevældig og egenrådig, men loyalisterne selv mener at demokratiet bare forsinker processen og anarkiet laver kaos og uorden i verden, derfor sætter de deres lid til kongen og kirken.
Religion og spiritualitet
Langt de fleste loyalister er tilhængere af Darazoth Inan religionen, som er statsreligionen i Gojir-provinsen hvor loyalisterne oprindeligt kommer fra. Man har dog valgt fra kirkens side at tilbyde religionsfrihed for alle loyalistiske borgere der ikke kommer fra Gojir, for at fremme freden og friheden i hele Stormheim. Man ser dog gerne at folk konverterer og vender sig væk fra sine kætterske veje så man må se lyset.
Rolle i konflikten
Loyalisterne har ligget i krig om magten med separatisterne i næsten to årtier og nærer et flammende had til dem, da de mener at det var dem der stod bag attentatet på dronningen og derfor har startet hele konflikten. Loyalisterne ser generelt mildere på anarkisterne, men bryder sig ikke om deres vilde og kaotiske levevis og så gerne de vendte sig til kongen. Loyalisterne har historisk set altid haft den største militære magt igennem inkvisitionen, men de har haft problemer med at indtage Ucronia, hvorfor de taktisk har trukket sig tilbage og afventer mere gunstige forhold for et kraftfuldt angreb.